Hos Hjelm & Henriksen hjælper vi dig med professionel rådgivning, når du overvejer installation eller udskiftning af dit varmeanlæg. Vores mål er altid at finde den løsning, der giver dig mest værdi, både nu og på længere sigt.
Jordvarme er en af de mest driftssikre og økonomiske opvarmningsformer, der findes. Den udnytter energien i jorden til at producere varme til dit hjem, hvilket gør systemet både miljøvenligt og nemt at vedligeholde.
Bor du i et område, hvor det er muligt at etablere jordvarme, kan vi hjælpe dig hele vejen; fra den indledende rådgivning til installation og tilslutning. Med jordvarme får du en stabil, fremtidssikret varmeløsning, hvor energien cirkulerer i et lukket kredsløb og sikrer effektiv varme til boligen år efter år.
Vi leverer alt fra totalløsninger, til den lille opgave
Levering og montering
Bortskaffelse og oprydning
Garanti på produkt og udført arbejde
Faglig dialog og rådgivning
Sådan fungerer et jordvarmeanlæg
Jorden er altid varm og genererer dermed varme. Det er som oftest bare et spørgsmål om hvor dybt man graver før man finder varmen og dermed sin varmekilde til huset. Når vi installerer et jordvarmeanlæg på din grund, så graver vi ned i en dybde som er frostfri. Det vil som typisk være 1 meter nede eller 1,5 meter nede. Her lægges rørene så ned og fyldes med vand som automatisk bliver varmet op, og dermed genererer varmen til rørene i dine radiatorer indvendigt i hjemmet. Det er meget simpelt og ligetil og det sikrer dig en billig varmekilde, som er konsekvent.
Herefter fungerer jordvarmepumpen mere eller mindre som et køleskab. Køleskabet flytter, som du ved varmen inde fra skabet, og afleverer den ude på skabets bagside. Her er den markante forskel dog, at varmepumpen virker modsat. Den tager nemlig, som sagt varmen fra jorden, og flytter den ind i boligens varmtvandsbeholder eller ud i radiatorerne.
Det foregår ved at varmen flyttes via en kompressor, og det er faktisk kompresserne, som har givet navnet til varmepumper. Denne proces er mere eller mindre ens uanset hvilken varmepumpe, som du har installeret. Forskellen består i hvorfra du henter varmen.
Hvad kræver det at få installeret et jordvarmeanlæg?
Vi får ofte spørgsmålet: Skal man ikke bruge en kæmpe have, før man kan få installeret jordvarme?
Nej, det behøves man faktisk ikke. Den typiske jordvarmeløsning foregår ved at grave ca. 300 meter slange ned i jorden. Har man ikke haven til dette projekt, så findes der faktisk en anden løsning. Det er nemlig også muligt at hente jordvarmen via nogle lodrette varmerør. Disse rør graves 100-150 meter direkte ned i jorden, og tillader jordvarmeanlæg på mindre grunde. Denne løsning er typisk noget dyrere end ”almindelige” jordvarmeløsninger.
Hvis du er i tvivl om hvilken jordvarmeløsning, som passer bedst til din grund, så kontakt os. Vi har mange års erfaring med anlægning af jordvarmeanlæg, og kan give dig professionel rådgivning.
Når vi rådgiver om jordvarme, tager vi højde for både grundens størrelse, jordbundstype og dit varmebehov – så du får en løsning, der er effektiv og langsigtet. Jordvarme er en investering i fremtiden, der både kan sænke dine varmeudgifter og gøre dit hjem mere klimavenligt. Vi står klar til at lave en beregning og gennemgå dine muligheder – uanset om du bor i byen eller på landet.
Luft til vand-varmepumpe, et smart alternativ til jordvarme
En luft til vand-varmepumpe kan give dig store besparelser på varmeregningen og er allerede en populær løsning i tusindvis af helårshuse. Den opvarmer både boligen og brugsvandet effektivt og er et oplagt valg, hvis jordvarme ikke kan etableres på din grund.
Princippet er enkelt: Pumpen udnytter varmen i udeluften og omsætter den til energi, som kan opvarme dit hjem og dit brugsvand. Resultatet er en driftssikker og økonomisk løsning, der kombinerer komfort med lavere forbrug.
Hos Hjelm & Henriksen hjælper vi dig hele vejen. Fra rådgivning og valg af den rette løsning til selve installationen. Vi kan også tage os af papirarbejdet, herunder ansøgninger til kommunen, så du får en nem og problemfri proces.
Jordvarme eller luft til vand – Hvad koster de forskellige varmepumpeløsninger?
- Et typisk jordvarmeanlæg koster (foruden eventuelle radiatorer) gerne mellem 120.000-170.000 kr. Det skyldes at jordslangerne/de lodrette rør skal graves ned, og der skal opsættes en enhed med pumpe, kompressor, varmeveksler, ventiler og andet automatik.
- Luft til vand varmepumpen er rent installationsmæssigt en billigere løsning. Typisk ligger prisen omkring 100.000-120.000 kr. Dog er denne varmepumpe ikke lige så stabil og effektiv, som et jordvarmeanlæg, da temperaturforskellene i udeluften svinger væsentligt mere end jordens faste temperatur.
Hvilke typer af energiopgaver løser vi?
Herunder kan du se, hvad vi tilbyder vores kunder inden for energi:
Hvis netop din opgave mod forventning ikke skulle være listet ovenstående, så fortvivl ej. Med vores mange års erfaring i bagagen, og hurtig adgang til ny viden, så kan vi med garanti løse din næste energiopgave.
- Vores energiløsninger
- Jordvarme
- Fjernvarme
- Gulvvarme
- Solvarme
- Vandvarmere & Vekslere
- Ventilation
- Energitjek
- Gratis energiberegning
- Danfoss specialister

Din lokale VVS Installatør
Vi er specialister i VVS-opgaver i Aarhus og omegn. Vi leverer fleksible løsninger i høj kvalitet, skræddersyet til dine ønsker – fra energiløsninger til praktiske VVS-opgaver.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud – fra VVS-service til større projekter.
Din lokale vvs installatør
Vi er specialister i VVS-opgaver i Aarhus og omegn. Vi leverer fleksible løsninger i høj kvalitet, skræddersyet til dine ønsker – fra energiløsninger til praktiske VVS-opgaver.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud – fra VVS-service til større projekter.

Vi står inde for høj faglighed
Hos Hjelm & Henriksen A/S er du i trygge hænder. Vi tilbyder alt inden for VVS, bad, badeværelse, bryggers og energi. Med vores certificeringer som både Vådrumsinstallatør og Energivejleder er du sikret løsninger udført med højeste professionalisme. Det er din garanti for kvalitet og faglighed.


